Ballard: ”Det har været fantastisk”

13 August 2022

Den canadiske rytter Erynn Ballard har konkurreret ved sit andet verdensmesterskab ved ECCO FEI World Championship i Herning og hun var blæst bagover af atmosfæren.  

Erynn Ballard med Gakhir. Foto: Herning2022/Stefan Lafrentz 

 

I sadlen på den 11-årige Gakhir e. Spartacus TN oplevede Erynn Ballard atmosfæren i Herning og leverede et par rigtig gode runder, som hjalp hendes hold til en plads i holdfinalen.  

”Oh my God, det har været fantastisk at ride i Herning. Jeg ville elske at gøre det igen. Hver gang du rider et mesterskab, er der en større og bedre mulighed for at blive bedre til næste gang”, siger Ballard.  

 

På vej mod Paris 

Det canadiske hold er forhåbentligt på vej til OL i Paris 2024, og mesterskabet i Herning gav dem værdifuld erfaring at tage med.  

”Tre dage med store spring giver meget. Det varme vejr var hårdt for os, for i starten af ugen havde vi store jakker på. Der er altid forskellige faktorer at håndtere, og vores heste er heller ikke så erfarne i mesterskabssammenhænge. Vi håber vi kan beholde vores heste til Paris, og vi tager hjem for at lave vores hjemmearbejde. Først vil vi heppe på Tiffany i den individuelle finale”, fortæller Ballard.  

 

Det canadiske hold sluttede på en 10. plads og Erynn selv sluttede som nr. 44 efter tre runder. Tiffany Foster, Erynns holdkammerat, er den eneste canadier som kommer i den individuelle finale. Hun er foreløbigt placeret som nr. 15.  

EVENT PARTNERS
MAIN PARTNERS
+

Manage your cookies