Fremragende fitness faciliteter for rytterne til Herning2022

12 May 2022

Det er mere og mere almindeligt, at ridesportsatleter bruger fitness og styrketræning som en del af deres overordnede træning - og forberedelsesrutiner. Det hjælper på både holdning, balance og udholdenhed, noget alle ryttere har stor gavn af.

Fitness Engros Officiel Fitness- and Training Equipment Supplier til Herning2022 

For at imødekomme fitness behovet for de atleterne til Herning2022 og sikre det bedst mulige set-up, er vi utrolig glade for vores partnerskab med Fitness Engros. Fitness Engros leverer kvalitets fitnessmaterialer og maskiner, dedikeret til det ca. 200 kvm. fitness område, der bliver at finde på VM pladsen. 

Udstyret er nøje udvalgt af en række danske topryttere, som olympiske dressurryttere Nanna Merrald og Cathrine Laudrup-Dufour sammen med hendes kone springrytteren Rasmine Laudrup-Dufour. Den dobbelt PL-guldvinder Tobias T. Jørgensen og voltigør Amanda Staalsø har også været en stor del af udvælgelsesprocessen, så atleter fra alle discipliner har været repræsenteret i beslutningen om hvilket udstyr fitness området skal indeholde.  

“Jeg er personligt superbegejstret over det faktum, at der kommer til at være et fitness rum ved VM i Herning. Først og fremmest, da det faciliterer til at atleterne kan træne og holde sig i form og bevæge sig de dage de ikke konkurrerer - såfremt lysten og behovet er til det. Ligeledes giver det mulighed for at lave de vanlige daglige øvelser, man nu har gavn af som forberedelse af sin præstation” udtaler Amanda Staalsø.  

Det er ikke kun i forhold til formen at Amanda forventer at gøre brug af fitness faciliteterne der stilles til rådighed til Herning2022. “Jeg er kæmpe tilhænger, da træning og lækre træningsfaciliteter for mig er et godt sted at få afløb for tanker, finde ro og visualiserer hvad der skal ske på banen. Så selvom det ikke er her man nødvendigvis har brug for eller bør peake i tunge løft og presse sig til grænsen - så er det en anledning til at vedligeholde, bevare og stille skarpt.” 

Vi ser frem til et verdensmesterskab i fremragende form!  

EVENT PARTNERS
MAIN PARTNERS
+

Manage your cookies