Herning2022 præsenterer på det årlige FEI Sports Forum i Lausanne

28 April 2022

I denne uge fandt det årlige FEI Sports Forum sted i Lausanne. FEI Sports Forum giver muligheden for at diskutere fremtiden indenfor ridesporten, når kollegaer fra ridesporten mødes og deler deres erfaringer med planlægning af internationale ridesports events. 

I år var et af nøglepunkterne status på FEI World Championships 2022. Sammen med organisationskomitéerne fra Pratoni og Verona, blev setup og status præsenteret for de enkelte aktører. Foran et publikum på 275 kollegaer fra rideverdenen, præsenterede Jens Trabjerg og Casper Cassøe setuppet for Herning2022. Det blev mødt med stor forventning og positiv feedback.   

Til arrangementet mødtes vi med vores kollegaer fra FEI, som vi siden 2019 har arbejdet tæt sammen med. Det var dejligt endeligt at møde dem i person og tale med både deres marketing team, digitale team og ikke mindst vende de kommende planer for Herning2022.  

FEI Sports Forum gav os også muligheden for at møde de nationale forbund og få deres input. Baseret herpå finjusterer vi de kommende måneder frem mod Verdensmesterskaberne.  

Hvornår ved vi hvem der deltager ved Herning2022?  

Den første vigtige dato at holde øje med er den 4. juli, som markerer datoen for at indgive de nominerede ryttere, for at give os en ide om hvem vi kan forvente til Herning2022. Den endelige dato for tilmelding til verdensmesterskaberne er den 25. juli. Vi glæder os til at se, hvem der kommer til at konkurrere på banerne i Herning til august.  

Vi deltog ved FEI Sports Forum med vores partner Dansk Rideforbund. 

Fra venstre, Jakob Leth, Eva Helgstrand, Janni Therman, Anne-Mette Binder, Jens Trabjerg, Malou Trabjerg, Casper Cassøe og Ulf Helgstrand.  

Hvorfor Herning tænker du måske? - se det her! 

EVENT PARTNERS
MAIN PARTNERS
+

Manage your cookies