Mansur ude af VM-finale

13 August 2022

22 heste mødte i dag til anden inspektion i Agria FEI World Jumping Championship forud for individuelle finale, der afholdes i morgen, søndag 14. august. En hest bestod ikke inspektionen.  

Yuri Mansur med QH Alfons Santo Antonio. Foto: Herning2022/Stefan Lafrentz

For at sikre hestevelfærden laves der ikke bare én inspektion foran dyrlæger og dommere af hestene i løbet af verdensmesterskabet i springning, men to – hvor den anden var i dag forud for individuelle finale. 

 
Desværre for den brasilianske rytter Yuri Mansur gik hans hest, den 15-årige QH Alfons Santo Antonio e. Aromats ikke igennem inspektionen. Det betyder, at han ikke bliver en del af VM-finalen, hvor han forud for ellers var placeret med en medalje indenfor rækkevidde. Med sig fra de tre første konkurrencedage havde Yuri blot 5,65 fejl, mens tredjebedste har 3,35 fejl med sig.  

 

De øvrige 21 heste, der blev fremvist under dagens inspektion, er klar til finalen, som afholdes søndag 14. august kl. 14.00. 

 

I front er svenske Henrik von Eckermann med King Edward e. Edward med blot 0,58 fejl. Han er skarp forfulgt af sin landsmand Jens Fredricson med Markan Cosmopolit efter Cohiba 1198 med 2,71 fejl. Tredjebedst er Jérôme Guery med Quel Homme de Hus e. Quidam de Revel.  

 

Se startlisten til finalen HER 

EVENT PARTNERS
MAIN PARTNERS
+

Manage your cookies